Øvelser af krisestabe og beredskab
Niveau laver kriseøvelser, der over en hel eller en halv dag træner virksomheder og organisationer i at håndtere kriser, der pludselig opstår og truer med at lamme driften, skade det offentlige image og påføre økonomiske tab. Fokus er kriseledelse og krisekommunikation.
Vi skræddersyer forløbet til jer, så krisen tager afsæt i jeres virkelighed. Øvelsen tager udgangspunkt i f.eks. et hackerangreb, en klimahændelse eller et strømnedbrud, der udfordrer både de ledelsesmæssige og de kommunikative beslutninger i takt med at krisen udvikler sig.
Krisestaben testes
Deltagere er typisk krisestaben med indkaldelse af nøglemedarbejdere. Både ledelse og centrale medarbejdere og samarbejdspartnere bliver udfordret på samarbejdsevner og handlekraft under pres, samtidig med at de skal agere koordineret og professionelle i forhold til offentligheden og øvrige medarbejderne.
Øvelsesrapport
Efter kriseøvelsen evalueres forløbet i plenum, og I modtager I en øvelsesrapport med iagttagelser og anbefalinger.
Pressehåndtering og budskabstræning
Deltagerne vil under øvelsen skulle håndtere både SoMe, presse og stakeholders og koordinere svar og reaktioner til de forskellige målgrupper i takt med at krisen udvikler sig. Deltagernes valg undervejs vil være afgørende for øvelsens forløb.
Undervejs i øvelsen vil mails, SoMe opslag og telefonopkald påvirke situationen, og actioncards vil ændre øvelsens vilkår og setup.
Ledelsen af krisestaben eller talspersoner vil skulle håndtere både pågående tv-hold og kritiske journalister.
Udbytte
Generel tryktest af kriseberedskabet – Organisationen skal reagere på et realistisk kriseforløb, der udvikler sig uforudsigeligt og hurtigt. Ledelsen testes i handlekraft og beslutningsdygtighed, ligesom kommandogange og kommunikationskanaler udfordres.
Pressehåndtering – Nøglepersoner skal gennemføre kritiske interview til Tv-hold fra nyhedskanaler og give svar til trykte medier og SoMe.
Træning i at agere professionelt under tidspres – Organisationens evne til at håndtere en kommunikationskrise på tværs af organisationen under tidspres afprøves. Både kommunikation internt, medstakeholders og med offentligheden udfordres.
Træning i at formidle – Evnen til at indsamle, analysere og formidle tekniske og komplicerede informationer afprøves.
Fakta om øvelsen
Varighed – Mellem 4 og 7 timer afhængigt af krisens setup og hvor mange dele af organisation og beredskab man ønsker trænet. Der bør afsættes ca. en time til evaluering og læring af forløbet.
Deltagende personer – Krisestab m. ledelse, kommunikation/pressesansvarlig, IT-ansvarlig, beredskabsansvarlig og andre nøglepersoner ift. krisens art. Øvelsen kan med fordel koordineres med eksisterende beredskab.
Øvelsesrapport – Øvelsen følges op med en rapport der analyserer forløbet, og har både vurderinger og anbefalinger til justeringer til f.eks. kriseledelse, handleevne, budskabskoordinering, valg af talspersoner, pressehåndtering og TV-optræden mv.
Kontakt
Ring til partner i Niveau og kommunikationsrådgiver Flemming Platz på tlf. 20424505 eller skriv en mail fp@niveau.dk
Vi kommer gerne ud til jer og drøfter, hvordan en kriseøvelse kan strikkes sammen, så den giver bedst mening for jer.
–
Læs mere
1 år efter GDPR
Kæmpe bøder og panik Det er nok en underdrivelse at sige, at det første år med GDPR har medført travlhed i landets private og offentlige ...
Første danske GDPR bøde på vej
Så kom den første indstilling om bøde i Danmark for overtrædelse af GDPR. Taxa 4×35 står til en bøde på 1,2 mio. kr. for at ...
“Den menneskelige fejl” er en kæmpe IT-sikkerhedstrussel
Den menneskelige fejl er en kæmpe IT-sikkerheds-risiko.
Det betaler sig at øve sig
Danskerne kender nu deres rettigheder omkring deres persondata. De ved, at det er deres ejendom, og at andre kun har dem til låns. Derfor kan man forudse en shitstorm på sociale medier og i offentligheden, når det går galt, og virksomheden eller organisationen mister følsomme persondata. Derfor giver det mening at øve sig - før det går galt.